Historien bag
Det var en aften hvor absolut alt gik galt både på, foran og bagved scenen. Midt i kaosset af glemte replikker og kiksede kulisser sad Kim Kidholm med idéen til Dogmerevyen.
Idéen blev vendt Pernille Højmark, Ander W. Berthelsen og hans hustru, Christina Pind, og pludselig tog sagerne fart. Der blev fundet en dato og taget kontakt til diverse skuespillere, musikere og teknikere, og så blev de simple, men alligevel strikse, dogmeregler fældet ned på papyrus.
Den allerførste Dogmerevy skulle selvfølgelig foregå, hvor det hele startede - på Hulerød Kro.
I gang
Alle de medvirkende mødtes i et sommerhus til frokost, og så gik de i gang med en brainstorm for at finde på de ting, der 24 timer senere skulle blive til den første dogmerevy.
Efter 7 timer var det angstfremkaldende så lidt, der faktisk var blevet produceret. Alt materialet skulle jo både indøves, åbningsnummeret skulle koreograferes som i en rigtig revy, melodierne skulle læres, pointerne sidde i skabet og sætlisten skulle lægges fast.
Heldigvis var vejret fantastisk, så øve og skriveaktiviteterne fandt sted, hvor der lige var plads. Pianisten, Esben Just, sad og baksede med tangenter og trommemaskine under en markise, der gav ly for duggen, og den sparsomme søvn, som de medvirkende fik, blev afbrudt klokken 4 om natten til tonerne af "I en kælder sort som kul" med en bizar tekst om Lille Lises fødselsdag.
Kaos på Kroen
På Hulerød Kro var alt kaos på premieredagen. Rygtet om det skøre påfund havde bredt sig, og telefonerne kimede og billetter og bordbestillinger var blevet revet væk. I årevis havde der højst været 10 gæster spisende gæster på kroen på samme tid. Nu stod de med bestillinger på 80 menuer. Koncertarrangementer havde sædvanligvis et sted mellem 3 og 25 publikummer - nu kom der minimum 200! Krofatter var en lykkelig mand på vej i chok.
Interessen kom bag på alle og de sidste ressourcer blev kastet ind i kampen. Kokken den sommer, var geolog og arbejdede til dagligt på Grønland. Af uransagelige grunde havde han valgt at tilbringe sin sommerferie i køkkenet på Hulerød Kro. Krofatters kæreste blev sendt i køkkenet som assistance og kærestens søster kom bag fadølsanlægget.
Sweethearts´ tourmanager, Helge, blev hyret som billettør og dørmand, og kroens lille, men udholdende, stampublikum blev sat til at opfinde en udendørsbar.
De manglende 150 stole kom fra nær og fjern, og borde blev konstrueret af hvad an lige kunne finde - for eksempel jernbanesveller, der egentlig var tiltænkt brændeovnen.
Lydmanden "Klyden" og lysmanden "Fut" knoklede med det aldrende lyd og lysanlæg, og midt i det hele skulle der være generalprøve.
Gæsterne ankommer
Klokken blev alt for hurtigt 19 og de spisende gæster begyndte at dukke op.
I en skøn sammenblanding blev folk bænket ved de lange borde. Den person, der tilfældigvis fik plads for bordenden, fik den opgave at kradse penge ind, når regningen kom. For at kunne finde rundt i virvaret, skrev krofatter et nummer i panden på vedkommende med læbestift.
Da dørene til salen endelig åbnede blev kaosset om muligt endnu mere komplet. Folk nærmest sloges for at komme ind, og med det samme gik der kuk i det improviserede reservationssystem. Helge måtte med hård hånd skille fårene fra bukkene, men til sidst kom der styr på gemytterne.
Efter en times fantastisk revy kunne vi konstatere, at eksperimentet var en bragende succes, der uden tvivl skulle gentages. Planen var, at revyen skulle flytte rundt i landet hvert år. Dogmerevy nr. 2 var på Brundby Hotel på Samsø, og af en eller anden grund kom vi aldrig videre og i år går tæppet til den tiende revy på Brundby Hotel.
En klokkeklar succes
Gennem tiden er produktionen blevet mere professionel, men ånden er stadig den samme. De oprindelige regler bliver overholdt, de medvirkende får ikke honorar, men udgifterne betalt og alle har en fornemmelse af at være med til noget særligt.
I 2009 folder Dogmerevyen så endelig vingerne ud og tager på turné. Premieren er stadig på Samsø, men revyen kommer i år også til Skive, Vejle, Århus, Birkerød og Haderslev.